Egeskov slot

Egeskov slot er et besøg værd. Oplev Danmarks smukkeste have, som hører til eliten i Europa, legepladsen og fantastiske labyrinter, udstillinger med veteranbiler, motorcykler, dukkehuse og meget andet. Her er noget for hele familien – store som små.

Egeskov er en dansk herregård ved Kværndrup, 30 km syd for Hotel Knudsens Gaard. Det er en af Europas bedst bevarede vandborge, en af Nordeuropas fineste renæssancebygning, og er opført i 1554 af rigsmarsk Frands Brockenhuus.

I alt er der 66 værelser, 200 vinduer, 2.062 enkelte ruder og cirka 60 skydeskår, hvoraf nogle nu er tilmurede. På loftet af trappetårnet ligger en lille træmand. Det siges, at hvis han fjernes mere end en enkelt dag, eller hvis man glemmer at give ham frisk halm at ligge på lillejuleaften, vil slottet synke i voldgraven julenat. På slottet bor Greve Michael Ahlefeldt og hans familie, men er også åbent for gæster.

Åbningstider
02.01. – 26.04. kl. 10:00 – 16:00
27.04. – 28.06. kl. 10:00 – 17:00
29.06. – 11.08. kl. 10:00 – 19:00
12.08. – 27.10. kl. 10:00 – 17:00
07.12. – 23.12. kl. 10:00 – 16:00

Egeskov
Egeskov Gade 22
5772 Kværndrup

Læs mere på hjemmesiden