Skip to the content

Bryllup på gaarden

På Restaurant Knudsens Gaard har vi lange og stolte traditioner for at afholde bryllupsfester. Den gamle gård byder på smukke og personlige rammer omkring den store dag. Flaget er hejst og vi byder velkommen i havestuen, på terrassen eller i den fine æblehave, der også kan danne rammen for en smuk dag med fin fotografering.

I den hyggelige restaurant dækker vi op til festen med smukke og pyntede borde. Restauranten kan modtage op til 55 gæster, men vi har også separate lokaler til mindre selskaber eller receptioner.

Vi finder sammen en løsning, der opfylder jeres drømme på denne uforglemmelige dag.

Vi har vores faste selskabspakker, men vil i samarbejde med jeres individuelle ønsker skræddersy festen. Derudover hjælper vi gerne med at arrangere musik, jukeboks og fotograf.

Brudesuiten er gjort klar med champagne og frugt, og dagen derpå er der lækker morgenbuffet i restauranten - helt uden beregning, hvis I ønsker at overnatte på hotellet.

Desuden tilbyder vi jeres gæster en specialpris fra kr. 800,- for overnatning inkl. morgenbuffet.

Vi glæder os til at arrangere en uforglemmelig bryllupsfest for jer og jeres gæster.

Har du spørgsmål eller ønsker at booke

Kontakt